Forfatter Emne:  GT MOS 6. afd. 2016  (Læst 2448 gange)

Offline HenrikBering

  • Scaleracer
  • Indlæg: 1862
    • Vis profil
    • RingBering
  • Navn: Henrik Bering
GT MOS 6. afd. 2016
« Dato: September 12, 2016, 23:08:23 pm »
ila_rendered

Dette var sæsonens 6. afdeling. Banen var den legendariske Vanwall, som også skulle have lagt asfalt til sidste års finale - det endte som bekendt med en snevejrsaflysning. Det var der ingen sandsynlighed for i den danske sensommer med 25°C.

Der var mødt 13 mand frem til race = et enkelt heat med round robin.

Resultatet af kvalifikationen:

1   Henrik Bering   3.929
2   Christian Høfler   4.031
3   Henrik Berntsen   4.046
4   Keld Høfler   4.048
5   Klaus Mølvig   4.117
6   Michael Olsen   4.124
7   Robert Castella   4.128
8   Søren Thomsen   4.170
9   Bo Ø. Lundgreen   4.177
10   Lasse Ibsen   4.257
11   Jan Linderholm   4.278
12   Palle Bering   4.303
13   René Glæsel   4.327

Løbet blev skudt i gang og det var med brask og bram. Der er ikke meget plads mellem bilerne og når blåt flag ikke respekteres går det galt. Det var ret tilfældigt om det var inderbanen eller yderbanen, som røg af banen i forbindelse med overhalingsforsøg i svingene. I hvert fald blev det tydeligt bevist, at overhalinger hører til på de lige stræk.

Ind imellem var der nogle pauser, hvor den aldrende Vanwall fik repareret braid. Den har gjort det godt og banen har været adskilt/samlet og er flyttet 4 gange siden den blev bygget i kælderen hos Borch. Nu er det snart tid til noget ny.

I de hurtige heat var der mere ro og overblik til overhalingerne. Der var mindre arbejde til påsætterne – dog var de ikke arbejdsløse… I al ubemærkhed havde Lasse kørt sig fra 10. kval. position til en 4. plads i løbet med en ny indkøbt bil uden forgående træning. Søren og Klaus blev begge ramt af defekt.

Resultatet af 1. løb:
1   Henrik Bering   295.15
2   Christian Høfler   290.15
3   Keld Høfler   284.04
4   Lasse Ibsen   277.09
5   Henrik Berntsen   274.04
6   Robert Castella   272.16
7   Bo Ø. Lundgreen   265.16
8   Michael Olsen   265.14
9   Palle Bering   264.14
10   Jan Linderholm   263.04
11   Klaus Mølvig   221.18
12   Søren Thomsen   191

Og René vandt (eller tabte ifølge hans ”venner”) GT2…

Andet løb blev en fest for nogen og frustrerende for andre. Bl.a. viste Palle og Jan, hvor langt man kan nå med stabil kørsel. Begge forbedrede 1. løb resultat med hhv. 6 og 7 omgange samt adskillige placeringer. Det kørte noget bedre for Klaus i 2. løb, mens problemerne stadig regnede ned over Søren.

Lasse havde kørt sig i det hurtige heat – til stor overraskelse for ham selv. Det skulle dog vise sig at være fuldt fortjent. Heatet kom til at bestå af to parvise dueller mellem hhv. Lasse og Keld samt Christian og Henrik. Det var faktisk så parvist, at de fulgtes ad og at Lasse og Keld gav flot plads til overhalinger – det er både spændende og seværdigt at være med til den type race. Lasse trak det længste strå i duellen med Keld og blev nr. 3 med kun én zones forskel (vundet på efterløbet, da strømmen blev taget) og Henrik vandt over Christian.

Samlet resultat af 2. løb blev:
1    Henrik Bering   296.15
2    Christian Høfler   296.11
3    Lasse Ibsen   284.17
4    Keld Høfler   284.16
5    Henrik Berntsen   274.11
6    Jan Linderholm   270.16
7    Palle Bering   270.14
8    Bo Ø. Lundgreen   269.16
9    Robert Castella   269.09
10    Michael Olsen   266.16
11    Klaus Mølvig   261.15
12    Søren Thomsen   188.09

Og René igen som vinder af GT2

Vi ses om 7 uger på Targa Florio.

Billeder: http://ringbering.dk/gallery.php?sel_id=45&bib_id=240
Sæsonen: http://racemaster.dk/highscorelist.php?site_id=8
Resultater: http://www.ringbering.dk/ftp/LocalUser/FTPUser4/LapMasterResultLink.htm

Offline Boskaerm

  • Sjællands Mini Race Klub
  • Scaleracer
  • Indlæg: 6530
  • Ring Østerberg, home of Illuminati Racing
    • Vis profil
    • Sjællands minirace klub
  • Navn: Bo Østerberg Lundgreen
Sv: GT MOS 6. afd. 2016
« Svar #1 Dato: September 12, 2016, 23:37:47 pm »
Hej alle

Tak for en hyggelig dag, kom da ligesom ned på jorden igen, efter hjemmebane løbet, men det var vel forventeligt :)


Tillykke til Henrik, med den fine dobbelt sejr.
Super spændende at følge finalen i løb 2 :)

Vi ses på den fede Bjergbane.
Venlig Hilsen
Bo Ø Lundgreen
SMRK

Offline mso

  • Ølstykke Mini Race
  • Scaleracer
  • Indlæg: 1110
  • Skunk Works Garage
    • Vis profil
  • Navn: Michael Surland Olsen
Sv: GT MOS 6. afd. 2016
« Svar #2 Dato: September 13, 2016, 12:57:42 pm »
Også herfra - tak for en hyggelig dag. Ja, den gamle bane trænger til ny braid, men i forhold til mine egne bange anelser så gik det faktisk fint - jeg fik godt nok øvet mig med loddekolben og limen, men det gik forholdsvis smertefrit.

Vi ses til næste afdeling på bjerget.
ESC Stenløse og Båstrup Race Way.