BRM har løftet sløret for hvad der kommer i fremtiden, i slut marts start april kommer der 2 nye bemalinger af NSU tt og 2 nye af Renault R8 gordini, specielt den ene NSU er interessant for os Danskere, det er nemlig intet mindre end en kopi af Leif Pedersens flotte baneracer fra 70'erne, Leif er still going strong og har den dag i dag en tilsvarende bil i samme bemaling, Leif har i øvrigt bidraget med fotos af sin bil.
Dernæst forventer vi at Escort MK1 lander i april, den har været forsinket i trykken i Kina, der skulle også komme genoptryk af Mini Cooperen, samme bemalinger da de hurtigt var udsolgt.
Senere vil der komme en Kadett GTE som den første dernæst en Autobianchi A112 (fiat 12-7 i forklædning)
og sidst på året eller måske først i 2020 vil der komme Alfa GTA og en BMW 2002, store planer fra mine Italienske venner, og som altid så er der ingen faste leveringsdatoer, alt er til forhaling når man skal ha Kinesere og Italienere om at samarbejde.
Af Dansk produceret tilbehør har vi fået et
rullefelt til mini-saloon bilerne, der vil senere komme tilsvarende til andre biltyper som GT-mos/2 og til 1/32 biler.
Videoen her er af prototypen, den endelige version kan ses på slotworld.dk