Forfatter Emne:  DES 1. afd. 2018 RMRK  (Læst 9653 gange)

Offline christian h

  • Racefun
  • Scaleracer
  • Indlæg: 176
    • Vis profil
DES 1. afd. 2018 RMRK
« Dato: Marts 11, 2018, 13:20:28 pm »
Så kom vi godt igennem første afdeling af årets DES, som blev kørt hos Randers Minirace Klub. Først og fremmest vil jeg sige tak til RMRK for et godt arrangement. Rigtig lækkert lokale I har og super fed bane, en top 3 bane i Danmark i min bog! Alting forløb som det skulle, lige pånær en computer der meget gerne ville genstarte pga. Windows Update. Da MiHu var blevet forhindret i at dukke op, kørte vi, for første gang i min tid i DES, uden en decideret løbsleder. Alting gik dog fint, folk fik repareret hvad der gik i stykker uden der skulle deles straffe ud, og TK blev gennemført af tre mand fra tre forskellige hold.

Træning
Tror de fleste af os "Københavnere" havde lidt svært ved at finde rytmen i banen til at starte med, og der gik længe før vi kom under 7. Det gav lidt rynker i panden da et par af de lokale hold var nede i 6,8. Dog ikke med noget der lignede løbsbiler. Efterhånden som træningen skred frem og folk begyndte at finde flowet kom alle hold vidst ned i 6,9 (med undtagelse af Dark Horse der ankom til aller sidst). Der blev delt opsætninger i pitten, og da de fleste hold i år kører MyPrototype 4, blev tiderne også ganske ens fra alle hold.

Kvalifikation
Kvalifikations sporet blev rød som er det midterste. Igen i år valgte nogle hold at tape handout dækkene, og nogle hold gav dem en gang dækrens. Både Racefun og West Coast gav begge dele, og resultatet blev da også Racefun 1 og West Coast 2, med bare 0,014 sekunds forskel.

ila_rendered

Teknisk kontrol
Efter kvalifikationen blev West Coast afsløret i at have et 47 tands kronhjul på, og en karosse der må have været en smule for lav foran. I hvert fald startede de løbet med en stop & go, hvor Claus skiftede tandhjul og Henrik dremlede karossen.

Løbet
Da vi kun var 7 hold til en 5 spors bane, var det på forhånd vedtaget at vi skulle køre Round Robin med dobbelt bytte ved sporskifte. Racefun og A-Team (forhenværende Stallions) valgte som 1 og 2 i kvallen at starte ude. West Coast startede med at afsone deres stop & go og udbedre fejlene, og SlotWorld havde problemer med farten og en bil der lød med skidt. Det viste sig gennem flere ture i pitten at tandhjulet var placeret forkert, så det kørte mod motorholder pladen, og var blevet presset ind således at det kørte ovenpå chassiet (motorpladen kunne derfor ikke flekse). Dette kostede ca. 30 omgange for SlotWorld og 40 for West Coast. Løbet om sejren var derfor reelt kørt for begge hold hvis ikke alle i front fik defekter. A-Team havde desuden et par defekter, bl.a. et lyskit der ikke virkede, som kostede 20-25 omgange. I front kørte Racefun og Slotgear stærkt (med undtagelse af gult spor) og kun 2 omgange skilte dem efter første gennemkørsel.

ila_rendered

Da lyset blev slukket var det som om der faldt ro over tingene. Jeg husker i hvert fald ikke et mere roligt natstint i DES, og mener ikke der var nogle der var ude med defekter. Da det efterhånden blev mørkere kneb det lidt for påsætterne at se mærkerne på bilerne, men med hjælp fra kørerne gik det fint. Det var stadig helt lige i toppen med afstanden mellem Racefun og Slotgear på 6 omgange. Kampen om tredjepladsen var også rigtig tæt med tre hold indenfor 14 omgange.

ila_rendered

ila_rendered

Da lyset igen blev tændt var det som om grebet blev markant bedre. Flere hold kørte banerekorder fra start, og jeg tror de fleste af os blev overraskede over den pludselig pace der var i banen. A-Team skilte sig dog ud fra mængden og kørte klart stærkere end alle andre, med banerekorter i 4 ud af 5 spor til følge. Det var dog som om det gik lidt for meget op i banerekorder med lidt for mange affald til følge. West Coast fik skovlen under Illuminati, og da Slotgear knækkede en ledning til lyskittet var løbet om sejren kørt. Racefun kunne derfra trille den hjem, men havde Slotgear ikke knækket ledningen var det med garanti blevet tæt. Racefuns bil led under grebet der var kommet i banen, og kunne ikke presse bilen på samme måde. Vi valgte derfor at køre med blød hat, og der kørte bilen trods alt stadig i et godt tempo. SlotWorld måtte ud med en motor der havde rykket sig, og for Dark Horse gik det op i leg og kaffedrikkeri under kørslen til sidst. Dog stor respekt for at holde den gående, da de jo havde været ude til sent på natten for at danse moderne med de lokale tøser ;)

ila_rendered

ila_rendered

Til næste afdeling håber vi selvfølgelig at se lidt flere hold! Man skal i hvert fald ikke være bange for at der ikke bliver delt opsætninger og gode råd. Tror næsten alle hold i pitten snakkede opsætning på tværs af hinanden, der blev kigget på hinandens chassier og kommenteret på hvor de andre kørte for langsomt. I hvert fald en rigtig god oplevelse for Racefun holdet (sejren hjælper self), men der er sgu langt hjem fra Randers med slud, sne, sjap og hasarderede modkørere 8) Vi ses næste gang, hvor det så end bliver i landet!
« Senest Redigeret: Marts 11, 2018, 13:34:07 pm af christian h »

Offline Møller

  • Scaleracer
  • Indlæg: 653
  • HMRK
    • Vis profil
    • Holstebro Mini Racing klub
  • Navn: Per Møller
Sv: DES 1. afd. 2018 RMRK
« Svar #1 Dato: Marts 11, 2018, 14:25:40 pm »
Tak til alle for godt og hyggeligt samvær i Randers, og tak til klubben for et super vellykket arrangement.

Tillykke til Racefun med sejren, det var en fornøjelse igen at køre sammen med jer  :)

Thumbs up Christian, for et god og grundig gennemgang af weekendens løb  :)

Og jeg er helt enig, hvor var det fedt at se hvordan der blevet snakket og delt opsætning på tværs af holdene..  :)
Også helt enig ang. banen.. Den er bare så superfed den bane, og giver udfordring til kørerne, samtidig med at den er sjov, og har et godt flow.
Forhåbentlig ikke sidste gang DES besøger Randers  :)
« Senest Redigeret: Marts 11, 2018, 14:29:07 pm af Møller »
Per Møller
Holstebro
www.hmrk.dk

Offline Boskaerm

  • Sjællands Mini Race Klub
  • Scaleracer
  • Indlæg: 6530
  • Ring Østerberg, home of Illuminati Racing
    • Vis profil
    • Sjællands minirace klub
  • Navn: Bo Østerberg Lundgreen
Sv: DES 1. afd. 2018 RMRK
« Svar #2 Dato: Marts 11, 2018, 15:29:28 pm »
Hej allesammen

Tak for et par hyggelige dage :) Fed bane, men svær at lære, for mig (i mine spor) i hvertfald.

De lokale viste uhyggelig fart fredag, og vores kval var ingen succes, så en P4 var nok hvor vi realistisk kunne ende

Lørdag morgen startede Stig ud som lyn og torden, og især West Coasts straf bragte os ind i kampen om sølvtøj.
Jacob og Stig viste hele løbet fantastiske takter, og bilen var kun væk fra banen Ca 3 omgange (pga en påkørsel) og kørte rigtig godt.
Jeg fandt aldrig rigtig rytmen i spor 1 og 2, og vores P3 mulighed ligger begravet der!

Men vil helt sikkert gerne besøge banen igen, og have revanche ;)

Har dog et lille ønske (fra en lille mand), det er klar barriere for enden af bananen efter langsiden. I grønt spor kunne jeg ikke følge bilen rundt i det lille sving der, så det var lidt et gætværk.

Round Robin fungerede perfekt, særligt med den opsætning Keld havde regnet ud ;)

Håber at andre tør tage udfordringen op, som Christian siger, vi hjælper gerne og bider ikke (det gælder i øvrigt for Gt mos mv).

Glæder mig til vi ses igen, og håber på en snarlig udmelding omkring lokation.
« Senest Redigeret: Marts 11, 2018, 21:16:59 pm af Boskaerm »
Venlig Hilsen
Bo Ø Lundgreen
SMRK

Offline christian h

  • Racefun
  • Scaleracer
  • Indlæg: 176
    • Vis profil
Sv: DES 1. afd. 2018 RMRK
« Svar #3 Dato: Marts 11, 2018, 15:47:25 pm »
Når nu Pål ikke var med synes jeg det ville være synd at lade DES forfalde til en hemmelig liga, som Kenny skrev i en anden tråd :)

For vores eget vedkommende kørte vi fra start til slut uden antydningen af problemer. Helt godkendt når chassiet kørte første gang i mandags, og karossen blev lavet færdig 5 min før afgang fra København fredag. For en gangs skyld var jeg ikke ene mand om at skrue, dejligt at have Thomas med i garagen når det nu var første gang med den type chassis. Thomas er stadig ubesjret i DES på vores hold, og som han konstaterede er han eneste mand der har vundet med og imod os 8)

Synes alle der tænker på at bygge en bane bør besøge RMRK og Targa Florio i Racefun, og mærke hvad det gør ved rytmen når svingene er fræst i "løs hånd" hvor indgang og udgang ikke er ens og ikke bare er et klassisk jævnt sving.

Offline lotus4ever

  • Global Moderator
  • Scaleracer
  • *****
  • Indlæg: 3817
    • Vis profil
  • Navn: Pål Hanson
Sv: DES 1. afd. 2018 RMRK
« Svar #4 Dato: Marts 11, 2018, 19:53:41 pm »
Ja, det er rigtigt dejligt med et referat fra løbet. Det ser jo utroligt tæt ud og lyder også som om lidt færre problemer hos nogle hold ville have gjort det endnu tættere.

Slothilsen,
Pål Hanson,
Vikings Scaleracing Club, Frederikssund

Offline lars_jacobsen

  • Superslot
  • Scaleracer
  • Indlæg: 1222
    • Vis profil
  • Navn: Lars Jacobsen
Sv: DES 1. afd. 2018 RMRK
« Svar #5 Dato: Marts 11, 2018, 20:45:14 pm »
Først en kæmpe tak til RMRK og alle deres medlemmer, der gjorde en stor indsats for at 1. afd. af DES 2018 skulle blive en succes. Der var styr på tingene hele dagen, ja ok, der var en computer og en skærm der drillede lidt, men det er ikke rigtig noget vi almindelige dødelige er herrer over ;)

For de fleste jyder var Randers banen ikke ukendt territorium og som Christian så fint har skrevet, så var det tydeligt at alle hold Øst for Storebælt var udfordrede i starten af træningen, men som dagen skred frem fandt de fleste hold de hurtigere tider frem og det var allerede fredag tydeligt, at det kunne blive et tæt race lørdag.

Robin, Keld og undertegnede stod for TK og denne gang var det kun detaljer der skulle rettes - West Coast forsøgte sig med en alternativ gearing, men det gik ikke TK's trænede øje forbi ;) - (at kronhjulet var købt hos Keld var måske også en grund) :D.

Der var et par hold der fik påtale for deres hækvinger, noget som fremadrettet vil udløse en stop&go straf til løbet, vi er alle bekendte med hvordan bagvingerne skal se ud, så ikke flere løftede pegefingre, næste gang falder hammeren prompte :)

Jeg vil ikke gå ind i et større referat af løbet, for synes at Christian har fået alt det væsentlige med - men kan som andre herinde konstatere, at det for mit eget vedkommende var et super fedt race i Randers.

Stemningen i DES er ulig alle andre løb jeg deltager i - meget kammeratlig, og som Christian skrev, så er alle hold interesserede i at hjælpe andre med at finde en bedre opsætning og derved gøre racet endnu tættere. Tror at alle holdene der kørte med Myprototype4 fik kigget godt og grundigt på konkurrenternes setup og ingen var tilbageholdende med at fortælle hvilke fjedre osv der var monteret - en SUPER positiv udvikling og noget som gør det endnu sjovere at deltage i DES.

Jeg er sikker på vi kommer til at være flere hold fremadrettet og hvis tendenserne fra Randers fortsætter så vil jeg ikke være overrasket hvis vi ender med at være 12+ hold.

NYE TILTAG
Man kunne overveje en form for "udlejning" hvor nye interesserede hold kunne leje sig til en bil - eller alternativt en ekstra klasse med færre muligheder (evt låst chassis) - noget som gør opstarten i DES lettere, for ingen tvivl om at niveauet er blevet rigtig højt. Kigger man på racet, så er jeg virkelig imponeret over hvor tæt DES er blevet, 55 omgange mellem 1-5. pladsen efter 6 timers race, det er der vist ingen andre løbsklasser der kan prale af, og det vel og mærke med "komplicerede" chassis'er og specialstøbte karrosser.
--

Et par af de deltagende hold beklagede sig lidt over placeringen af baglys på henholdsvis Slotgear's, Racefun's og Slotworld's biler - og for at det skal være så ens som muligt, så tilretter vi definitionen på lys sådan at de 4 lys (2 for/2 baglys) skal placeres indenfor skærmene både for og bag - på den måde har man ca 1-1,5cm man kan bevæge sig indenfor, men jeg vedkender, at en mere central placering gør baglygterne mindre udsatte.
++

Efter denne første afdeling, så håber jeg snart at kunne komme med en udmelding i forhold til 2. afdeling og hvor den skal holdes - håber at have detaljerne på plads i løbet af de næste 2-3 uger og skal nok komme retur :)

-

Til sidst et spørgsmål til de deltagende hold: efter den meget positive afvikling i Randers, har vi så stadig behov for løbsledere, eller kan vi nøjes med at hjælpe hinanden med at reglerne bliver overholdt?

Jeg synes det fungerede rigtig godt med 3 mand der forestod TK, og i løbet af racet var alle "flinke"  til at påpege de ting der skulle repareres, og holdene der var ude gjorde det uden at brokke sig 

----

Igen en stor til til RMRK for et vellykket arrangement, vi håber at vi har opført os ordentligt og i måske kunne have lyst til at se os igen :)

++STORT tillykke til Racefun med sejren i første afdeling, den var velfortjent efter at have kørt 6 timer uden fejl på bilen overhovedet. Vi havde gerne set den super tætte dyst i de afsluttende 2 timer, men det satte en knækket ledning på vores lyskit en effektiv stopper for :) - vi kommer stærkt tilbage :)
MVH
Lars Jacobsen

Offline Boskaerm

  • Sjællands Mini Race Klub
  • Scaleracer
  • Indlæg: 6530
  • Ring Østerberg, home of Illuminati Racing
    • Vis profil
    • Sjællands minirace klub
  • Navn: Bo Østerberg Lundgreen
Sv: DES 1. afd. 2018 RMRK
« Svar #6 Dato: Marts 11, 2018, 21:09:35 pm »
Angående nye tiltag:
Jeg har tidligere været fortaler for en låst klasse, Keld har argumenteret i mod!
Jeg har tænkt meget over det, og er nok ikke tilhænger af det!
I år er der et par biler, som ikke længere er tilladt pga de manglende finner! I år (og måske næste år) kunne man tillade nye hold at deltage på samme vilkår som andre, men med en gammel bil/karrosse!
Det er så formentlig kun i år vi vil stå i den situation!
Men lad os dog få de biler ud at køre, med nogen nye hold! Så kan de jo se klassen an.

Udlejningsbiler? Tja, ideen er fin, forstår bare ikke hvem der skal stå for dem.
Venlig Hilsen
Bo Ø Lundgreen
SMRK

Offline christian h

  • Racefun
  • Scaleracer
  • Indlæg: 176
    • Vis profil
Sv: DES 1. afd. 2018 RMRK
« Svar #7 Dato: Marts 11, 2018, 21:25:28 pm »
Den type dioder vi bruger i slotracing passer størrelsesmæssigt vel bedst på det lys der sidder i midten på den rigtige bil?

ila_rendered

Uanset om man kun har lygter i midten eller i hjørnerne er det forkert ift. originalen.

Som jeg ser det er det største problem at lave karossen. Om man laver et MyPrototype eller Scaleauto chassis er hip som hap. Det er de samme ting man tjekker er lige osv. Men ville da være rart at høre fra potentielle nye hold hvad der er barrieren.

Synes det gik fint uden løbsleder. Der skal bare være en påsætter der kan varetage track call knappen. For et par år siden var straf jo det helt store emne, men efterhånden overholder folk reglerne og accepterer når de har gjort noget ulovligt. Og så længe der er en der kan tage ordet og give informationer er det vel fint :)

Offline lars_jacobsen

  • Superslot
  • Scaleracer
  • Indlæg: 1222
    • Vis profil
  • Navn: Lars Jacobsen
Sv: DES 1. afd. 2018 RMRK
« Svar #8 Dato: Marts 11, 2018, 22:10:39 pm »
Angående nye tiltag:
Jeg har tidligere været fortaler for en låst klasse, Keld har argumenteret i mod!
Jeg har tænkt meget over det, og er nok ikke tilhænger af det!
I år er der et par biler, som ikke længere er tilladt pga de manglende finner! I år (og måske næste år) kunne man tillade nye hold at deltage på samme vilkår som andre, men med en gammel bil/karrosse!
Det er så formentlig kun i år vi vil stå i den situation!
Men lad os dog få de biler ud at køre, med nogen nye hold! Så kan de jo se klassen an.


Det er en rigtig god ide faktisk, og noget som jeg synes skal overvejes til det fremtidige reglement.
MVH
Lars Jacobsen

Offline lars_jacobsen

  • Superslot
  • Scaleracer
  • Indlæg: 1222
    • Vis profil
  • Navn: Lars Jacobsen
Sv: DES 1. afd. 2018 RMRK
« Svar #9 Dato: Marts 11, 2018, 22:12:50 pm »
Den type dioder vi bruger i slotracing passer størrelsesmæssigt vel bedst på det lys der sidder i midten på den rigtige bil?

(Vedhæftning link)

Uanset om man kun har lygter i midten eller i hjørnerne er det forkert ift. originalen.


Jeg er selv blandt dem der har monteret baglyset mere mod midten, så er jo nok den forkerte at spørge, men vi kan vel alle blive enige om, at også bilen på billedet har lys i både det inderste og yderste af skærmene? :)

man må gerne have dem i midten også, de tæller bare ikke med som baglygter :)
MVH
Lars Jacobsen

Offline lars_jacobsen

  • Superslot
  • Scaleracer
  • Indlæg: 1222
    • Vis profil
  • Navn: Lars Jacobsen
Sv: DES 1. afd. 2018 RMRK
« Svar #10 Dato: Marts 11, 2018, 22:17:48 pm »
Under TK lavede Robin, Keld og undertegnede også en fejl, vi valgte nemlig blot at udstede påbud til de biler der ikke havde den korrekte bagvinge, men ifølge reglementet skulle de have været tildelt en 1 minut stop&go for dette - se løbsreglement
-
4.01.8 Hækspoiler der ikke er monteret som på 1:1 forbilledet giver 1 minut stop af go straf, samt et påbud om at det skal rettes inden næste DES afdeling, bilen vil ikke få lov til at deltage med en tilsvarende vingemontage til næste afdeling.
-

Det fik heldigvis ikke nogen betydning for løbets resultat, så håber at alle kan leve med det :)
MVH
Lars Jacobsen

Offline Boskaerm

  • Sjællands Mini Race Klub
  • Scaleracer
  • Indlæg: 6530
  • Ring Østerberg, home of Illuminati Racing
    • Vis profil
    • Sjællands minirace klub
  • Navn: Bo Østerberg Lundgreen
Sv: DES 1. afd. 2018 RMRK
« Svar #11 Dato: Marts 11, 2018, 22:23:10 pm »
Angående nye tiltag:
Jeg har tidligere været fortaler for en låst klasse, Keld har argumenteret i mod!
Jeg har tænkt meget over det, og er nok ikke tilhænger af det!
I år er der et par biler, som ikke længere er tilladt pga de manglende finner! I år (og måske næste år) kunne man tillade nye hold at deltage på samme vilkår som andre, men med en gammel bil/karrosse!
Det er så formentlig kun i år vi vil stå i den situation!
Men lad os dog få de biler ud at køre, med nogen nye hold! Så kan de jo se klassen an.


Det er en rigtig god ide faktisk, og noget som jeg synes skal overvejes til det fremtidige reglement.

Og skulle man så vælge en 5 års grænse som i lmp pro, kunne en lignende regel gælder for ældre biler

Der skal måske justeres lidt? Det var bare en tanke :)
« Senest Redigeret: Marts 11, 2018, 22:26:38 pm af Boskaerm »
Venlig Hilsen
Bo Ø Lundgreen
SMRK

Offline cøj

  • Scaleracer
  • Indlæg: 90
  • RMRK
    • Vis profil
  • Navn: Carsten Øland Jensen
Sv: DES 1. afd. 2018 RMRK
« Svar #12 Dato: Marts 11, 2018, 22:30:38 pm »
Det er dejligt at læse de positive tilkendegivelser omkring vores bane og arrangement. Jeg var der et par timer lørdag eftermiddag. Det var en positiv oplevelse at mærke stemningen og intensiteten. Det var imponerende, at man under natkørsel kunne holde næsten de samme tider, som når der lys på banen. Her er en lille video fra natkørslen: https://www.youtube.com/watch?v=AU4eK6xXo0U

RMRK afholder gerne DES løb igen.
Carsten Øland
RMRK

Offline christian h

  • Racefun
  • Scaleracer
  • Indlæg: 176
    • Vis profil
Sv: DES 1. afd. 2018 RMRK
« Svar #13 Dato: Marts 11, 2018, 23:31:52 pm »
Den type dioder vi bruger i slotracing passer størrelsesmæssigt vel bedst på det lys der sidder i midten på den rigtige bil?

(Vedhæftning link)

Uanset om man kun har lygter i midten eller i hjørnerne er det forkert ift. originalen.


Jeg er selv blandt dem der har monteret baglyset mere mod midten, så er jo nok den forkerte at spørge, men vi kan vel alle blive enige om, at også bilen på billedet har lys i både det inderste og yderste af skærmene? :)

man må gerne have dem i midten også, de tæller bare ikke med som baglygter :)

Forstår bare ikke helt grundlaget for dette "regelknepperi", da der jo bliver set gennem fingre med så mange andre unøjagtigheder på karosserne. Man må ikke køre med baglygterne i en position de rent faktisk sidder i på den rigtige bil, og ved at hold har lygterne i forskellige (men korrekte) positioner gør man det også nemmere at genkende bilerne om natten. Alternativet der bliver brugt i dag er lamper i alle mulige farver der sidder oven på taget eller inde i kabinen og lyser helt vanvittigt?

Bevares, regler er regler, og jeg skal nok forsøge at grave mine dioder fri. Forstår bare ikke linjen ift. hvad der er realistisk?

Offline Racefun.dk/klub

  • Herlev Minirace Club
  • Scaleracer
  • Indlæg: 1683
    • Vis profil
    • SlotWorld.dk shoppen der sender dagligt
  • Navn: Keld Høfler
Sv: DES 1. afd. 2018 RMRK
« Svar #14 Dato: Marts 11, 2018, 23:37:37 pm »
Lars jeg syntes også det gik fint uden løbsleder, det virker efterhånden mere som om vi har fundet en stemning og hjælper hinanden fremfor at straffe. Og det er godt, jeg foretrækker påtaler og vi hjælper hinanden med udbedring